VEDTÆGTER § 1 Navn Stk.1 Foreningens navn er skibakkens venner Stk. 2 Foreningens hjemsted er den til enhver tid siddende formand's adresse i Bornholms Regionskommune. § 2 Formål Stk. 1 Foreningens formål er at støtte Skibakkens aktiviteter, økonomisk såvel som interessemæssigt og praktisk. § 3 Medlemmer Stk.1 Alle, der kan tilslutte sig foreningens formål, kan være medlemmer. § 4 Kontingent Stk. 1 Kontingent fastsættes af generalforsamlingen og erlægges årevis forud. Indmeldelse i foreningen sker ved henvendelse til bestyrelsen. Medlemsskabet løber fra 1. oktober til 30 september.
Stk. 2 Et medlemsskab kan være - Enkeltmedlemsskab ( 1 stemme ved generalforsamlingen) - Familiemedlemsskab ( 2 stemmer ved generalforsamlingen) § 5 Udelukkelse Stk. 1 Såfremt eksisterende medlemskab ikke er fornyet ved indbetaling af kontingent inden den 31. oktober slettes medlemskabet. Stk. 2 Et medlem kan udelukkes fra foreningen, hvis medlemmet ved omtale eller handling skader støtteforeningens eller skibakkens interesser eller anseelse. Udelukkelse af et medlem er en generalforsamlings beslutning. § 6 Foreningens ledelse Stk. 1 Foreningens ledelse varetages af en bestyrelse på 3 myndige medlemmer, der vælges af de fremmødte på generalforsamlingen. Udover 3 tre valgte på generalforsamlingen er ejeren af Slettegårds skibakke det 4. medlem af bestyrelsen. I tilfælde af stemmelighed har formanden to stemmer. Stk. 2 Bestyrelsen består af en formand, en kasserer, en sekretær og et menigt medlem. Bestyrelsesmedlemmerne er valgt for en toårig periode. Stk. 3 Generalforsamlingen vælger hvert år én suppleant. Suppleanten deltager i bestyrelsesmøderne uden stemmeret. Stk. 4 Bestyrelsen fastsætter foreningens forretningsorden. Bestyrelsen konstituerer sig selv. Der udarbejdes referat fra bestyrelsesmøderne, og referaterne bliver tilgængelige på Slettegårds hjemmeside. Stk. 5 Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når 3 af de 4 bestyrelsesmed- lemmer er til stede. Stk. 6 Bestyrelsen kan på foreningens vegne indgå aftaler med skibakkens ejer og med andre interessenter i skibakkens drift. Stk. 7 Bestyrelsen kan overdrage opgaver til medlemmer udenfor bestyrelsen, såfremt det er nødvendigt. Stk. 8 Bestyrelsen skal udarbejde vagtplaner for pasning af skibakken. Stk. 9 Bestyrelsen kan indkalde til ekstraordinært møde, hvis behovet opstår. § 7 Regnskab Stk. 1 Regnskabsåret er 1. oktober - 30. september. § 8 Tegningsregler & forpligtigelser Stk. 1 Foreningen tegnes udadtil ved underskrift af formanden, efter forudgående godkendelse fra den øvrige bestyrelse. Stk. 2 For foreningens forpligtelser hæfter alene dennes formue, og ingen anden har noget personligt ansvar for foreningens forpligtelser. § 9 Revision Stk. 1 Den ordinære generalforsamling vælger én revisor for 1 år ad gangen. § 10 Generalforsamling Stk. 1 Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Stk. 2 Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i november måned Stk. 3 Generalforsamlingen bekendtgøres i Bornholms Tidende og på Slettegårds skibakkes hjemmeside, eller meddeles medlemmerne skriftligt. Stk. 4 Generalforsamlingen indkaldes med mindst 14 dages varsel. Stk. 5 Stemmeret på generalforsamlingen har fremmødte medlemmer, der har betalt kontingent for indeværende periode. Stk. 6 Afstemning foregår ved håndsoprækning. Dog skal afstemninger foregå skriftligt, når mindst ét fremmødt medlem forlanger dette. Stk. 7 Valg til bestyrelsen foregår ved håndsoprækning. Dog skal valg foregå skriftligt, når mindst ét fremmødt medlem forlanger dette. Stk. 8 Alle afgørelser træffes ved simpelt stemmeflertal. En lovligt indvarslet generalforsamling er beslutningsdygtig uanset det fremmødte antal medlemmer. Stk. 9 Man kan ikke afgive sin stemme ved fuldmagt. Stk. 10 Dagsorden på den ordinære generalforsamling er følgende: 1. Valg af dirigent og referent. 2. Valg af stemmetællere. 3. Årsberetning. 4. Fremlægning af årsregnskab:
1. For Slettegårds skibakkes venner 2. For skibakken. 5. Budget og fastsættelse af kontingent for næste år 6. Indkomne forslag 7. Valg af bestyrelse, suppleant og revisor samt evt. udvalg 8. Eventuelt. Stk. 11 Forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal skriftligt være inddsendt til bestyrelsen senest 8 dage efter generalforsamlingen er bekendtgjort. Dagsorden, regnskaber, budget og eventuelle forslag skal være tilgængelige på Slettegårds hjemmeside senest 5 dage før generalforsamlingen. Stk. 12 Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen, eller når mindst 2/3 af foreningens stemmeberet- tigede medlemmer anmoder skriftligt herom med angivelse af de sager, der ønskes behandlet. Ekstraordinær generalforsamling afholdes senest 6 uger efter anmodningen. Indvarsling til ekstraordinær generalforsamling med angivelse af dagsorden sker af bestyrelsen til medlemmerne med minimum 14 dages varsel. Regler for adgang/stemmeafgivelse følger de for den ordinære generalforsamling.
§ 11 Vedtægtsændringer Stk. 1 Ved vedtægtsændringer skal 2/3 af samtlige afgivne stemmer være for forslaget. Stk. 2 Vedtægtsændringer træder i kraft med virkning fra den general forsamling, de er vedtaget på. § 12 Foreningens opløsning Stk.1 Til foreningens opløsning kræves, at mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for opløsning på 2 hinanden følgende generalforsam- linger. Stk. 2 Foreningens midler skal ved opløsning tilfalde Slettegårds skibakke. § 13 Datering
Stk. 1 Således vedtaget på foreningens stiftende generalforsamling d. 14/02-2007 og senest ændret på den ordinære/ekstraordinære generalforsamling d. d. 14.02.2007 Stk. 2 Ændringer af vedtægter foretaget:
Ændringer af vedtægter foretaget: |