De første tiltag til sneproduktionen er i gang - søen der skal rumme vandet til sne bliver gravet ud nu. Det vil formentlig kun tage et par dage at grave søen. Den bliver på ca. 600 m3. Se de første billeder af den kommende sø her.
I dag den 10 oktober har vi holdt tømmerrejsning på skihytten. Den bliver bare så flot. Se billederne af hytten som den ser ud nu og se også de glade hyttebyggere.
Vi har nu fået tilladelse til at rørlægge et stykke af åen. Det betyder at vi ikke skal lave en bro der ville være svær at gøre stærk nok til at kunne bære snetraktoren. Nu skal vi bare finde 15-20 m. rør med en diameter på 70 cm......
Nu tror vi at vi har fundet den skilift vi vil sætte op. Det bliver en spritny lift designet til børnebakker. Vi vil tage til Oslo hvor der er en mage til i drift, før vi endelig beslutter os for at købe liften. Vi vender tilbage når der er nyt....
Så er skovfolkene begyndt at bygge hytten. De har selv skovet træerne i kommunens skov. Træerne der bliver brugt er Sitkagran. Stammerne er op til 12 m. lange. Først bliver barken skrællet af derefter bliver stammen tilpasset før den bliver lagt på plads. Billeder af deres arbejde kan ses her.
I dag har jeg sået græs på det meste af pistområdet. Der mangler kun det nederste af pisterne og på den anden side af åen. Det sidste bliver sået når dammen er gravet ud og jorden er blevet kørt på det nederste af pisterne. Billeder fra såningen kan ses her.
Der kørt jord på pisterne i to dage nu. Anden dagen er blevet brugt på "svenskabakkan". Carsten Kofoed og hans mænd fortsætter i morgen mandag. Flere billeder er tilføjet i fotoalbummet.